Basal cell carcinoma - Basalcellekarcinom https://en.wikipedia.org/wiki/Basal-cell_carcinoma
Basalcellekarcinom (Basal cell carcinoma) er den mest almindelige type hudkræft. Det fremstår ofte som et smertefrit, hævet, hårdt hudområde. Läsionen kan være skinnende og kan have små blodkar, der løber over den. Det kan også vise sig som et hævet område med ulceration. Basalcellekarcinom vokser langsomt og kan beskadige det omkringliggende væv, men det er usandsynligt, at det fører til metastaser eller død.

Risikofaktorer omfatter eksponering for ultraviolet lys, strålebehandling, langvarig eksponering for arsen og nedsat immunsystemfunktion (f.eks. efter organtransplantation). Eksponering for UV‑lys i barndommen er særligt skadelig.

Efter diagnosen er fastlagt ved biopsi, er behandlingen typisk kirurgisk fjernelse. Dette kan være simpel excision, hvis tumoren er lille; er tumoren større, anbefales generelt Mohs‑operation.

Basalcellekarcinom udgør mindst 32 % af alle kræfttilfælde globalt. Blandt de andre hudkræftformer end melanom udgør basalcellekarcinom omkring 80 %. I USA er omkring 35 % af de hvide mænd og 25 % af de hvide kvinder ramt af basalcellekarcinom på et tidspunkt i deres liv.

○ Diagnose og behandling
#Dermoscopy
#Skin biopsy
#Mohs surgery
Mere information ― Dansk
References Basal cell carcinoma: pathogenesis, epidemiology, clinical features, diagnosis, histopathology, and management 26029015 
NIH
Basal cell carcinoma (BCC) er den mest almindelige type hudkræft. Udsættelse for sollys er hovedårsagen. Næsten alle BCC‑tilfælde viser overaktiv Hedgehog‑signalering i den molekylære analyse. Forskellige behandlinger er tilgængelige og vælges ud fra risiko for gentagelse, vigtigheden af vævskonservering, patientens præferencer og sygdommens omfang.
Basal cell carcinoma (BCC) is the most common malignancy. Exposure to sunlight is the most important risk factor. Most, if not all, cases of BCC demonstrate overactive Hedgehog signaling. A variety of treatment modalities exist and are selected based on recurrence risk, importance of tissue preservation, patient preference, and extent of disease.
 Update in the Management of Basal Cell Carcinoma 32346750 
NIH
Basal cell carcinomas er den mest almindelige type hudkræft hos lyshudede voksne på 50 år og derover. Antallet af tilfælde stiger på verdensplan, primært på grund af eksponering for sollys. Visse genetiske forhold kan gøre folk tilbøjelige til at udvikle disse kræftformer i en yngre alder. Basal cell carcinomas varierer i sværhedsgrad, fra let behandlelige overfladiske eller nodulære læsioner til mere omfattende læsioner, der kræver drøftelse i specialiserede medicinske teams. Prognosen afhænger af sandsynligheden for, at kræften vender tilbage, eller dens evne til at beskadige nærliggende væv. Kirurgi er standardbehandlingen i de fleste tilfælde, da den sikrer præcis fjernelse og lave chancer for tilbagefald. Mindre invasive metoder kan effektivt behandle overfladiske læsioner.
Basal cell carcinomas are the most frequent skin cancers in the fair-skinned adult population over 50 years of age. Their incidence is increasing throughout the world. Ultraviolet (UV) exposure is the major carcinogenic factor. Some genodermatosis can predispose to formation of basal cell carcinomas at an earlier age. Basal cell carcinomas are heterogeneous, from superficial or nodular lesions of good prognosis to very extensive difficult-to-treat lesions that must be discussed in multidisciplinary committees. The prognosis is linked to the risk of recurrence of basal cell carcinoma or its local destructive capacity. The standard treatment for most basal cell carcinomas is surgery, as it allows excision margin control and shows a low risk of recurrence. Superficial lesions can be treated by non-surgical methods with significant efficacy.
 European consensus-based interdisciplinary guideline for diagnosis and treatment of basal cell carcinoma-update 2023 37604067
Den primære behandling for BCC er kirurgi. Ved højrisiko eller tilbagevendende BCC, især i kritiske områder, anbefales mikrografisk kontrolleret kirurgi. Patienter med lavrisiko, overfladisk BCC kan overveje topiske behandlinger eller destruktive metoder. Fotodynamisk terapi fungerer godt til overfladiske og lavrisiko nodulære BCC'er. Ved lokalt fremskreden eller metastatisk BCC anbefales Hedgehog‑hæmmere (vismodegib eller sonidegib). Hvis der er sygdomsprogression eller intolerans over for Hedgehog‑hæmmere, kan immunterapi med anti‑PD1 antibody (cemiplimab) overvejes. Strålebehandling er en god mulighed for patienter, der ikke kan opereres, især ældre patienter. Elektrokemoterapi kan overvejes, hvis operation eller strålebehandling ikke er en mulighed.
The primary treatment for BCC is surgery. For high-risk or recurring BCC, especially in critical areas, micrographically controlled surgery is recommended. Patients with low-risk superficial BCC might consider topical treatments or destructive methods. Photodynamic therapy works well for superficial and low-risk nodular BCCs. For locally advanced or metastatic BCC, Hedgehog inhibitors (vismodegib, sonidegib) are recommended. If there's disease progression or intolerance to Hedgehog inhibitors, immunotherapy with anti-PD1 antibody (cemiplimab) can be considered. Radiotherapy is a good option for patients who can't have surgery, especially older patients. Electrochemotherapy could be considered if surgery or radiotherapy isn't an option.